Kenya Tur 2009

Rejserapport

Mads Høgsted og Jakob Dupont fra Estate Coffee/ Copenhagen Roaster i Kenya søndag d. 29/3 – lørdag d. 4/4 2009

Tidligt om aftenen, søndag d. 29/3 ankom vi til Nairobi, Kenya.
Vi blev afhentet af en chauffør, der var hyret af vores værter fra kaffeeksportørerne Dormans og kørt til vores hotel.

Mandag startede vores egentlige program:
Vi fandt ud af, at vores værters hovedkvarter ikke lå langt væk, faktisk lige op af samme gade som hotellet, og vi lagde derfor ud med at gå derover og smage de første par hundrede kaffer hos Dormans. Heriblandt fandt vi hurtigt de første favoritter.
Vi tog ud og spiste frokost med deres managing director Bridget Carrington og derefter bare hjem på hotellet for at slappe af, da vi skulle lade op til de næste par dages oplevelsesrige program.

Tirsdag morgen smagte vi igen flere hundrede kaffer og genkendte vores favoritter fra gårsdagen. Det var skønt at smage disse gyldne dråber endnu en gang og opleve, at gårsdagens smagning holdt stik.
I deres cuppinglab/kvalitetskontrolrum så vi de kvalitetsansvarlige hos Dormans smage flere tusinde kopper kaffe - hvilket sker hver dag, hver uge!
Dernæst tog vi på Nairobi Coffee Exchange og overværede kaffeauktionen i aktion. De fleste drak te(?!), men interessant var det at se, hvorledes man byder på kafferne og dét spil, der samtidigt foregår mellem de forskellige aktører, hvor de prøver at presse hinanden. Alt fra det dårligste kaffe  til nogle enkelte af dem, vi kender, blev auktioneret; vores kaffe blev købt senere på dagen af Dormans til os. Dette er stort set den eneste måde, man kan købe kaffe på fra Kenya. Her starter det hele.
Senere denne dag skulle vi af sted mod Nyeri, hvor ét af de Coffee-societies vi har handlet med igennem de sidste par år befinder sig. Vi mødtes med vores forhåbentligt fremtidige partnere i et forestående Danida støttet projekt, fra henholdsvis Growth Africa og Coffee Management Services og drog så af sted i retning Mount Kenya.
Vi ankom til Gikanda Cooperative (GIKANDA er forkortelsen af Gichathaini, Kangocho og Ndaroini, som er de respektive factories/ vådmøller under kooperativet) og blev fornemt modtaget af deres bestyrelse. Vi drak en kop Néscafé (?!) og blev budt på brød og kage. Vi havde et utroligt godt møde og fik budt dem på deres egen kaffe, hvilket det lod til, de aldrig før havde smagt. Dette var dog også en større udfordring, da de ikke er i besiddelse af en kaffekværn, så det var frem med en hammer og så banke på bønnerne mellem to stykker papir! De smagte det - godt nok med store stykker af kaffebønner i munden - men de nød det og smilte og deres bestyrelsesformand var virkelig glad for at se de poser, vi havde medbragt, med deres navn på forsiden. Vi oversatte teksten på vores poser og fik nogle anerkendende nik. Vi diskuterede det forestående projekt, og der var umiddelbart opbakning. De var villige til at indvie os i deres dyrkning mm. , hvis det kunne øge deres kendskab til deres egen kaffe, bla. smagsmæssigt.
Bagefter besøgte vi én af deres dygtigste farmere, som var en kvinde; utroligt høflig, og hun bød os på nyopgravet vandmelon. Mums!
Kort sagt - vi havde et godt og produktivt første møde med vores projektpartnere og tog dernæst på hotel i Nyeri by. Vi fik hvilet godt ud og var klar til endnu en tur.


Onsdag morgen gik turen til den såkaldte lokale ”tørmølle” i udkanten af Nyeri by. Her efterhøstbehandles meget af den kaffe, som Dormans opkøber. Vi hilste på og så, hvorledes de havde eksperimentielle marker, hvor de trænede farmere i ” Good Agricultural Practices”. Dette er et vigtigt sted for at opnå den bedst mulige efterhøstbehandling hurtigst muligt efter kaffen forlader selve Cooperativernes ”vådmøller”. Endnu et skridt på vejen til at få kaffen fra træet til risteren hurtigst muligt, dog med tid til at gennemføre en grundig protokolstyret kvalitet på alle de respektive  trin derimellem.
Derefter skulle vi med ”tørmøllens” chef videre til Embu regionen, der lå et par timers kørsel længere nordøst op omkring Mt. Kenya hvor vi sidste år fik skabt en ny partner.
Vi ankom til Moroe Cooperative (Kianjokoma). Her blev vi igen mødt af en meget gæstfri bestyrelse – og endnu en gang blev der serveret Néscafé og kage. Vi lavede igen deres egen kaffe til dem, og de var henrykte. Det var en stor ære at få lov at servere dem deres kaffe; det er helt mærkeligt at tænke på, de aldrig havde smagt deres eget produkt før.
Hos Moroe Cooperative var de meget religiøse, som man ofte er længere ude på landet i Kenya. Vi bad bordbøn, spiste og talte meget formelt i et stykke tid. De var ikke så vant til udenlandske gæster som vores partnere Nyeri, men de var meget høflige og viste os deres forskellige marker, og vi så, hvordan alting var i bedste orden.
Embu, eller nærmere betegnet, Kianjokoma egnen var et særdeles spændende sted for os, da vi allerede havde hørt meget om Nyeri i forvejen, pga. vores direktørs tidligere rejse hertil. I Kianjokoma var det et særdeles frodigt mikroklima  og alt voksede meget tæt. Det var en yderst fertil jordbund med dyb rødbrun farve.
Det var godt at møde vores samhandelspartnere og generelt kan man vel sige, at deres standard er høj hvad angår sociale vilkår, samlignet med Etiopien eksempelvis. Desuden taler de alle engelsk, hvilket må siges at være ét af de største plusser og en klar fordel for farmer/ opkøber. Noget andet er, at de ikke kender deres kaffer på smagen og ikke ved, hvad der gør deres produkt så unikt fra resten af verdens kaffeproduktion. Dette var stof til eftertanke for vores forhåbentligt fremtidige projekt med Gikanda (Kangocho) Cooperative.


Torsdag startede vi selvfølgelig med at tage op ad vejen til Dormans og smage et par hundrede kaffer igen. Vi fik bekræftet mange af vores favoritter igen og fik sorteret fra i det udvalg, der skulle bringes med hjem. Her fik vi også chancen for at mødes vores ven, John Muli, den Kenyanske Barista mester, som havde besøgt os og trænet hos os sidste sommer i København under Barista (Kaffebrygmester) Verdensmesterskaberne. Han var i træning hos Dormans, hvor han forberedte sig til at tage til Atlanta/USA for at dyste med de bedste Baristaer fra ca. 50 andre lande (ca. 2000 baristaer har dystet om at komme dertil). Dette var fornøjeligt og lærerigt - John Muli har bestemt en Specialkaffeambassadør gemt i sig.
Bagefter tog vi ud og mødtes med vores projektpartnere hos Growth Africa.
Vi gennemgik projektet,  jeg vil ikke gå i detaljer men bare ridse op, hvad vi var igennem. Vidensudveksling, Technology transfer, produktions effektivisering, og marketing på forskellige planer blev vendt og drejet. Alle fik synkroniseret deres vinkler og kort fortalt mener vi, at dette projekt har forudsætningerne for at kunne blive en skabelon for samarbejde mellem andre cooperativer/kafferisterier i en business 2 business model.
Senere denne torsdag tog vi ud og spiste frokost med én af Dormans salgs-/kvalitetschefer samt to australiere. De to australiere var i færd med at lave en dokumentarfilm om specialkaffe verden over, og den ene var selv ejer af et kaffe&te firma i Australien. De interviewede os til filmen med henblik på specialkaffe i Norden og naturligvis også angående vores tur til Kenya – havde vi fundet vores ”sorte guld”? Det kunne vi jo svare et klart ja til. Vi spiste lidt god mad og hyggede os på hotellet resten af aften.

Fredag var slap-af-dag. Dormans havde stillet en chauffør til rådighed og vi kørte ud til Nairobi Game Park, så lidt safari blev det også til. Resten af dagen gik med at smage kaffe igen indtil afgang til lufthavnen.

Lørdag morgen var vi hjemme i Danmark.

Vi havde alt i alt en rigtig god og lærerig tur, det var den første tur til Kenya for undertegnede og den var endnu bedre end forventet. Projektet blev endnu mere velbegrundet efter vores ture til Nyeri og Embu, hvor vi fik videre inspiration og som sagt stof til eftertanke. Vi glæder os til forhåbentligt et gensyn næste år. Kianjokoma og Kangocho ny høst smager skønt!