JAZ de Rio Coco Rejsebrev

José Alfredo Celedon de Rio Coco
Esteli, Nicaragua
09/09/06 - af Klaus Thomsen, der var ansat i Estate Coffee 2004-2007

Efter en uge i hovedstaden Managua, hvor jeg har deltaget i kaffe-konferencen RamaCafé, sætter jeg mig i en slidt pick-up truck og kører nordpå mod byen Esteli. Her skal jeg mødes med Ligia Lopez, som er vores kontaktperson på Prodecoop, som det mindre kooperativ Jose Alfredo Celedon er en del af. Vi kører op til kooperativets hus, hvor bønderne forsamles og holder møder om dyrkning, høst og hvordan kooperativets fælles penge skal bruges. Huset er en investering, som blev muligt pga. fair trade premiummet. Her møder jeg otte af kaffebønderne og kooperativets præsident. Han er netop valgt for de næste tre år. De er en stille forsamling og lidt generte over denne høje, blege fyr. Men da jeg spørger ind til deres kaffe og arbejdet samt fortæller dem, hvor glad jeg personligt er for netop denne kaffe løsner de op. Præsidenten fortæller, hvor vigtigt det er for dem at de ikke blot sælger deres kaffe, men har et længevarigt forhold til os, der køber kaffen. De vil gerne vide hvordan høsten klarer sig år for år, så de kan arbejde på at blive bedre. De værdsætter meget den information de får fra vores ristemester, Peter Dupont.
Derefter viser de mig en af deres mange wet mills. På vejen møder vi et par skolepiger og Ligia fortæller at skoletaskerne de bærer på, var en af de ting de sidste år fik råd til via fair trade premiummet.
Det er på wet mill’en frugtkødet bliver skilt fra bønnerne ved det man kalder den våde metode. Frugtkødet komposteres og benyttes til at gøde kaffetræerne.
Bønnerne undergår en fermenteringsproces i 18-19 timer, hvor de udvikler sin frugtagtige og delikate smag. Man ved hvornår bønnerne er færdige ved at stikke en kæp ned i massen. Når man tager den op og hullet bliver stående har bønnerne fermenteret færdigt og udviklet sin smag mest muligt.
De går tydeligvis op i at vise mig hvordan spildvandet fra vaskningen af bønnerne gennemgår et sindrigt rensesystem. Præsidenten siger også at de godt kan huske ”ham den høje fyr, der kom herud og stillede de mange spørgsmål om spildvand, vandløb, rensesystemer osv.” Det er Peter Dupont, de taler om. Han boede i Nicaragua et halvt år og skrev sit speciale om netop disse problematikker.

Derefter bliver jeg budt på kaffe hos en af bønderne. Hans kone laver den i deres lille ydmyge køkken med vand fra et lille vandløb, der snor sig ned ad bjergskråningen. Det er magisk at stå der blandt kaffetræerne og nyde kaffen, som de dog har sødet med sukker. Vi taler lidt om den nye wet mill, som han netop er ved at få lagt sidste hånd på. Det betyder han ikke skal transportere den plukkede kaffe så langt, før han kan fjerne frugtkødet. Jeg bliver også budt på appelsiner, som han også dyrker på sit lille jordbrug, og de smager næsten lige så godt som hans kaffe.
Så skal vi videre til kaffens næste station: Samlings-området. Det er her hver enkelt bonde afleverer sin høst og den bliver afvejet. Han får en betaling med det samme, så han ikke skal vente på at kaffen først bliver solgt til udlandet. Her ligger også kooperativets nursery, hvor nye planter opdyrkes skånsomt. Bonden medbringer selv de bønner, han gerne vil have nye træer fra, hvorefter de spirer og bliver plantet ud. Efter 9 måneder er en lille plante klar til at blive hentet, og bonden kan plante dem på sine marker. Her er også forskellige økologiske mineraler, som bonden frit kan afhente til at gøde sin jord med under kyndig vejledning fra kooperativets agronomer.
Herfra går bønnerne til Dry Mill, hvor bønnerne bliver soltørret, inddelt efter vægt og størrelse, sorteret, og kvalitetskontrolleret inden den forlader kooperativet med kurs mod Danmark, hvor vi vil være klar til at modtage den.