Cup of Excellence Colombia Rejsebrev

Colombia Second Harvest
Cup of Excellence
10/09/06 - af Peter Dupont, der var ansat som ristemester i Estate Coffe 2000-2007

En kafferejse til Columbia har længe været et af mine store ønsker. Columbia har en lang tradition for at lave kaffe af særligt høj kvalitet. Derfor har Columbia også lagt navn til kategorien af de fineste kaffer på verdensmarkedet. Colombia og et par andre lande, der producerer kaffe af sammenlignelig kvalitet tilhører kategorien Colombian Milds. At rejse til Cup of Excellence (CoE) i Colombia har derfor haft høj prioritet hos mig længe.

Søndag d. 10 September 2006 blev dagen hvor jeg landede i Colombias Hovedstad, Bogotá. Ombord på flyet havde jeg mødt et par andre specialkaffe folk fra Skandinavien som også skulle til CoE. Andreas og Simon fra Solberg & Hansen I Norge, Magnus fra Kaffa også i Norge samt Filip fra ... i Sverige ankom med samme fly som jeg. Dermed var en af de første dimensioner af CoE allerede begyndt, nemlig det at møde ligesindede kaffefolk, som også brænder for bønnerne.

Vi skulle videre fra Bogotá til hovedstaden i Hulia provinsen – Neiva – hvor denne CoE skulle afholdes. Efter bagageudleveringen trådte vi ud af den lille lufthavn i Neiva, hvor der ventede en lille bus på os – og ca. 20 tungt bevæbnede soldater som skulle eskortere os. Det var noget af en velkomst, når man kommer fra det fredelige Skandinavien! Jeg ved ikke helt om det gjorde mig mindre eller mere utryg med alle de soldater, men de fulgte os i hvert fald resten af tiden i Colombia!

Mandag var kalibreringsdag. Vi skulle cuppe de samme syv kaffer 3 gange. Første gang kendte vi dem selvfølgelig ikke og skulle bare give den karakter efter CoE systemet. Det var en lidt skuffende oplevelse for der var ikke rigtigt nogle stjerner blandt prøverne – jeg skal måske lige indskyde at alt hvad man cupper ved CoE er dobbelt blidt. Dvs. at kafferne foran én på bordet blot har et nummer efter rækkefølgen på bordet og at kun én uvildig auditør fra et internationalt anerkendt revisionsfirma kender koden som svarer til nummeret på bordet. Efter at alle cuppere har afleveret deres cuppingskemaer med points på til auditøren får vi cuppere at vide hvilken code de forskellige kopper på bordet havde. Men vi kender stadig ikke producentens navn. – Efter det første bord skulle vi diskuterer vores bedømmelser. Under denne diskussion fik vi, at vide at de kaffer vi netop havde smagt alle var ude af konkurrencen, så det forklarede hvorfor de ikke var så imponerende.

Selve kalibreringen gik ud på at efter vi havde diskuteret prøverne og set hvad alle havde givet af points, så skulle vi cuppe det fuldstændigt samme bord igen. På denne måde fik vi en chance få at smage efter de ting som vi i fællesskab var blevet enige om der beskrev den enkelte kaffe, hvilket var en god øvelse. Jeg havde generelt været meget enig i bedømmelserne med undtagelse af én enkelt prøve som jeg havde givet 79 fordi den havde en meget høj syrlighed. De fleste lå omkring 84-85 for den kaffe fordi de fandt syrligheden forfriskende, så det indstillede jeg mig efter.

Det sidste bord på dagen var så de samme kaffer men i en ny og ukendt rækkefølge. Det gav ikke anledning til de store problemer, men var en fin øvelse.

Tirsdag og onsdag var vores opgave at cuppe de 60 partier af kaffe som den nationale jury havde reduceret de oprindeligt 715 forskellige partier til. Det var spændende for det var jo vores første mulighed for at finde de perler som senere skulle belønnes som de bedste af denne høst i Colombia. Og de var der både de meget rene typiske colombianske kaffer med en god krop, sprød syrlighed og en god sødme og de ultra søde og komplekse og aromatiske kaffer med noter i retning af karamel og muscovadosukker. Men disse perler var godt blandet op med kaffer der skulle sorteres fra – kaffer der manglede den nerve som den gode syrlighed giver eller kaffer som manglede sødme pga. for mange umodne bær og enkelte kaffer med defekter som straks blev diskvalificeret. Jeg fandt to af disse en med fenol og én overfermenteret bønne, der mere mindede om en ringe Etiopisk Harrar end om en Colombia kaffe. Denne sidste var kontroversiel fordi mange havde fået kopper uden denne defekt, som bare var dejligt frugtige. Men denne kaffe blev diskvalificeret fordi den tippede til den forkerte side af den nogen gange hårfine balance mellem frugtighed og overfermentering.

Torsdag havde vi reduceret antallet af kaffer til 40, men da de alle skulle nås på en dag blev det ugens længst dag. Vi havde 4 borde med 8 kaffer og ét med ni, da der var en kaffe som skulle gen ristes pga. for lys en ristning i første omgang. Det er jo i øvrigt en kæmpe udfordring for de personer som rister kafferne at sikre sig at alle kaffer er ristet ens, så forskelle i ristningen ikke betyder noget i smagen. Med undtagelse af denne ene lille smutter så klarede de to lokale ristemestre det fantastisk godt!
Alle de kaffer der om torsdagen opnåede en score over 84 ville blive CoE-kaffer og komme på den eftertragtede internetauktion. Det endte med at blive præcis 30 partier der nåede denne grænse og statistikken viste at 93% af de partier jeg havde scoret over grænsen også gik videre så det var jeg ganske godt tilfreds med.

Af de tredive kaffer havde 11 scoret over 88 hvilket bragte dem i finalen om fredagen. Her skulle top ti findes og rangeres. Samtidigt skulle vi finde frem til de kaffer der fortjente over 90 points og dermed skulle præmieres med CoE – Guldmedaljen.
Det var et fantastisk bord at gå til – De elleve bedste partier af kaffe fra Colombia stod der på bordet foran én – allerede fra duften af den tørre kaffe var det helt klart at dette bord var suverænt!  

Nr. 5, 7 og 11 på bordet skilte sig positivt ud ved at være ekstremt rene og med stor sødme. Nr. 7 og 11 var meget rene med en meget delikat syrlighed, mens nr. 5 Udover disse karakterer også var aromatisk meget kompleks. Denne kaffe var en af de fantastiske kaffer som bliver ved med at tilbyde nye spændende dybder for hver gang man har den i munden. Der var noter af fuldmodne kirsebær, af muscovadosukker og af karamel. Men i sidste ende overbeviste nr. 11 mig dog om at renheden af denne var helt enestående, den havde en perlende friskhed, som ledte tankerne han på en god champagne og en elegance som nogle af mine med dommere senere beskrev som Shakira-like! (hvor elegant hun er kan der måske være delte meninger om?). Jeg endte derfor med at give nr. 11 - 92,5 point, nr. 5 – 92 points og nr. 7 - 90,5 points.

Det viste sig at denne rækkefølge også blev den endelige og da vi om aftenen deltog i præmieoverrækkelsen viste det sig at parti nr. 11 var produceret af en dame fra Tolimo departementet. Hun blev enormt beæret og rørt af situationen og det tror jeg vi var en del der blev også fordi hun var en af de få kvinder blandt producenterne.

Hvis jeg kigger tilbage på mine karakterer nu hvor jeg kender koden til alle kafferne så kan jeg se at sammenlagt så var nr. 5 faktisk min favorit, hver eneste gang vi havde smagt den havde jeg kåret den til bordets bedste. Med undtagelse af finalen hvor den altså lå et halvt point efter.

Fredagen sluttede med en flot gallamiddag og præmieoverrækkelse med deltagelse af alle der havde været involveret i CoE konkurrencen inklusiv alle de personer som havde sørget for hele logistikken bag cuppingen – risterne, dem der vejer kaffen op, dem der hælder vand på kafferne efter meget nøje forskrifter mfl. – også alle producenterne af top 30 kafferne var kommet og desuden var der en række højtstående lokale personer tilstede.

Endnu en Cup of Excellence cupping var afsluttet og foran os ligger internetauktionen den 26. oktober. Det havde været en stor fornøjelse at cuppe disse kaffer som repræsenterer det ypperste i det store kaffeland Colombia. Tilbage er kun at håbe at internetauktionen går godt for alle – at ristere får de excellente kaffer de ønsker og at producenterne får en pris som for alvor præmierer det hårde arbejde der ligger bag at skabe excellent kvalitets kaffe!